er forældet. Den har kendte sikkerhedshuller og kan måske ikke vise alle funktioner på dette og andre websteder.

Spilleregler for Vegas.dk

gældende fra 2. marts 2016

Generelt

1. Vegas spil er betegnelsen for en række spil udbudt af Danske Licens Spil. Vegas spil kan både spilles mod et indskud af rigtige penge og som gratis spil for fiktive penge.  

2. Vegas spillene kan spilles via hjemmesiden vegas.dk. Det er en betingelse for deltagelse i spil via vegas.dk, at spilleren tiltræder ”Vilkår for Netspil” (herefter benævnt ”netspilsvilkårene”), som findes på vegas.dk. Oplysning om spilformer og spillevejldning kan ses på vegas.dk. 

3. Der kan når som helst foretages ændringer i eller gives supplerende bestemmelser til nærværende spilleregler. De til enhver tid gældende spilleregler fremgår af vegas.dk og kan fås ved henvendelse til Kundecentret.  

4. Kun de Vegas spil, der er registreret i spilsystemet, deltager i spillet.

Det spil der deltages i, angives i spillerens spilhistorik, jf. punkt 13-14. Spilhistorikken kan ses ved at spilleren logger ind på sin spilkonto. 

5. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er registreret i spillerens spilhistorik, og de oplysninger, der er registreret i Danske Spil koncernens centrale IT-system, er de registrerede oplysninger i det centrale IT-system gældende. Spillerens retstilling for så vidt angår eventuelle fejlagtige oplysninger til spilleren håndteres efter en vurdering af, om spilleren vidste eller burde vide, at de angivne oplysninger var fejlagtige. 

Spillemyndigheden

6. Administrationen af spillene er underlagt Spillemyndighedens tilsyn og kontrol.

Vegas spillene

7. Alle Vegas spil er singleplayer-spil. 

8. Det er muligt at spille Vegas spil gratis. I forbindelse med de gratis Vegas spil kan der kun vindes fiktive penge. Fiktive penge har ingen værdi, og de fiktive penge kan ikke indløses til rigtige penge. 

9. Alle kampagner er underlagt netspilsvilkårene samt de særlige vilkår for den enkelte kam-pagne.

Særligt om gennemspil af bonusser og uregelmæssigt spil

10. For at garantere retfærdigt spil og korrekt brug af bonusser, anses indsatser med lav, lige eller nul margin samt garderingsindsatser for uregelmæssige spillemønstre, når det anvendes til at udnytte bonusser. Ved gennemspil af en bonus vil f.eks. lavrisikospil på roulettespil således ik-ke gælde som gyldigt spil i forhold til gennemspilskrav, dvs. at spil på, at vindertallet er rødt, sort, lige, ulige, i området 1-18 eller 19-36, ikke kan tjene til at spille bonussen fri. 

11. Andre eksempler på uregelmæssige spillemønstre inkluderer, men er ikke begrænset til: 
1.  Placering af en eller flere indsatser, som udgør 50 procent eller mere af bonusværdien, på et enkelt spil, hånd eller runde, eller bygge en saldo op og skifte betydeligt spilmønster (indsatsstørrelse, spiltyper, indsatsstruktur m.v.) med henblik på at opfylde bonusfrigørelsesbetingelserne; 
2. Placering af store indsatser som medfører væsentlige gevinster efterfulgt af et fald i indsatsstørrelsen svarende til 75 procent eller mere af den tidligere gennemsnitlige indsatsstørrelse indtil bonusfrigørelsesbetingelserne er blevet opfyldt; 
3. Forsøgt på, i ond tro, at profitere af en bonus, som er blevet tilbudt spilleren i god tro. 
4. Placering af 50/50 garderingsindsatser efter Martingale systemet, herunder placering af en eller flere indsatser på at vindertallet er sort, rødt, lige, ulige, i området 1-18 eller 19-36, kolonne/dusin eller andre lavrisikospil, kombineret med at indsatsen øges når der ikke opnås gevinst, og sænkes når der opnås gevinst.

12. Ved begrundet mistanke om, at der har fundet et uregelmæssigt spillemønster sted, forbe-holder Danske Licens Spil sig retten til at forhindre spilleren i at trække et beløb ud fra sin spilkonto og tilbageholde alle gevinster, som måtte hidrøre fra den pågældende bonus. Derudover forbeholder Danske Licens Spil sig retten til at begrænse spillerens maksi-malindsats. 

Spilhistorik 

13. Spilhistorikken kan via spilkontoen hentes frem på skærmen. En udskrift af spilhistorikken er ikke et ihændehaverbevis. Spillet registreres i stedet direkte i spilsystemet som tilhørende den pågældende registrerede spiller.

14. Inden overførelse af et pengebeløb til et Vegas spil bekræftes, skal spilleren kontrollere, at de viste oplysninger (herunder om der spilles for fiktive penge eller for rigtige penge) svarer til det beløb spilleren ønsker at tilføre det enkelte spil.

Jackpotpuljerne

En jackpot vil ikke blive lukket, mens den er aktiv. Såfremt Danske Licens Spil A/S måtte beslutte at nedlægge et spil, vil den tilknyttede jackpot imidlertid blive lukket. Danske Licens Spil A/S kan dog i den forbindelse beslutte, at jackpotten overføres til et nyt spil, eller at jackpotten afvikles på anden vis. Danske Licens Spil A/S vil informere nærmere herom under det pågældende spil forud for nedlæggelsen af spillet.

Et jackpot-forløb vil ikke i øvrigt blive afbrudt, med mindre der er mistanke om tekniske problemer. I så fald vil spillet blive midlertidig stoppet indtil der er en afklaring på problemets omfang.

Annullering af spil

15. Efter spilstart kan spillet ikke længere annulleres.

Uafsluttede spil

16. En spiller kan genoptage et afbrudt spil inden for 90 dage fra den dag, spillet ikke blev af-sluttet. I denne periode vil indsatsen for det pågældende uafsluttede spil blive betragtet som en igangværende indsats for dette spil.  Går et spil ned, vil spilleren kunne logge på igen, hvorefter spillet afsluttes. Sker dette ikke, skal spilleren kontakte kundecenteret, hvor efter indsatsen tilbageføres til spillerens spilkonto. 
17. Alle uafsluttede spil bliver slettet efter 90 dage og indsatser fra disse spil bliver refunderet spillerens spilkonto.

Gevinstberegning

18. For så vidt angår gevinstberegningen og størrelsen af gevinsterne i de enkelte Vegas spil henvises til vegas.dk. 

Spilafgift


19. Danske Licens Spil beregner og afregner spilafgiften i henhold til gældende lovgivning herom. Spillernes gevinster er fritaget for indkomstskat.

Force Majeure

20. Hvis det på grund af strejke eller anden begivenhed, der henhører under force majeure-lignende forhold, ikke er muligt at gennemføre Vegas spillene under overholdelse af de normale sikkerhedsforanstaltninger, afgør Danske Licens Spil ud fra en samlet sikkerhedsmæssig vurdering, om spillet alligevel skal gennemføres, eller om det skal annulleres. Hvis spillet annulleres, tilbageføres det erlagte indskudsbeløb til spillerens underkonto til spilkontoen.

Forældelse

21. Spilleren skal uanset gevinststørrelse henvende sig til Danske Licens Spil senest 3 år efter spilledagen. Overskrides denne frist, fortabes retten til gevinst.

Offentliggørelse

22. Danske Licens Spil har ret til at offentliggøre spillerens alias, størrelsen på en eventuel gevinst samt oplysninger om, hvornår et Vegas spil er spillet.

Danske Licens Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby
Kundecenter tlf. 36 37 14 44 
www.vegas.dk

 

Gå til spil