er forældet. Den har kendte sikkerhedshuller og kan måske ikke vise alle funktioner på dette og andre websteder.

Ansvarlighed

Én konto pr. spiller

Spilkontoen er personlig, og du kan kun oprette én spilkonto pr. CPR-nummer på Vegas.dk.

Aldersgrænse

Du skal være 18 år for at kunne oprette dig med en spilkonto på Vegas.dk.

Selvregulering og lukning af spilkonto

På Vegas.dk kan du selv regulere dine kontoindstillinger på ”Min profil”. Her kan du fastsætte en grænse for, hvad du vil spille for pr. dag, pr. uge og pr. måned. Du kan også spærre for spil på din konto i en periode eller permanent. Selvregulering, spærring og lukning af din spilkonto gælder kun for Vegas.dk og ikke andre af Danske Spil koncernens spiludbud, herunder danskespil.dk.

Spillegrænser

På Vegas.dk kan du sætte en individuel tabsgrænse, der matcher det forbrug, du har planlagt på Vegas.dk. Det betyder, at du ikke kan tabe mere end det angivne beløb pr. dag, uge eller måned. Det anbefales, at du beslutter dig for, hvad dine tabsgrænser skal være.

Du kan altid ændre dine grænser, men bemærk, at en eventuel forhøjelse af din daglige tabsgrænse først træder i kraft efter 24 timer, mens en forhøjelse af din ugentlige grænse træder i kraft efter 7 dage. En forhøjelse af den månedlige grænse træder først i kraft efter en måned.

Du kan sætte disse grænser på Vegas.dk, når du er logget ind på din konto. Her skal du under ”Min profil” vælge fanebladet ”Indstillinger” og tilpasse grænserne.

Overblik over kontoen

Når du spiller på Vegas.dk, kan du se dit spilleforbrug ved at logge dig ind på din spilkonto. Disse oplysninger kan du finde på din personlige side "Min profil".

Hvis du mener, at din spilkonto er blevet misbrugt af tredjemand, skal du straks kontakte vores Kundecenter. Du kan opdage misbrug ved f.eks. at se, om de indgåede spil og overførsler til spilkontoen er foretaget af dig. Du skal også være opmærksom på, om det tidspunkt, som du bliver oplyst, når du logger ind, også stemmer overens med sidste gang, du loggede ind.

Ludomani

LudomaniLinjen kan bruges af såvel dig, der er ludoman, eller dig, der mistænker, at en af dine pårørende har et spilleproblem. Du kan ringe helt anonymt og uforpligtende.

Du kan henvende dig mandag-tirsdag kl. 10-18, onsdag kl. 10-22 og torsdag-fredag kl. 10-18. På helligedage er linjen lukket. 

Tlf. 70 222 825

Ringer du til LudomaniLinjen, kommer du i første omgang i kontakt med en medarbejder, som er specielt trænet til at klarlægge spilleproblematikker. Medarbejderen vil stille dig nogle spørgsmål om, hvilke spil der er tale om, hvor tit og hvor længe der spilles, hvor mange penge der er på spil, og der vil også blive stillet spørgsmål til de konsekvenser, du oplever, spillet medfører. Alle spørgsmål tjener et eneste formål: at få den viden, der gør, at vi på bedst mulig vis kan hjælpe dig hurtigt og effektivt videre til professionel hjælp og/eller behandling.

Medarbejderen på LudomaniLinjen har mulighed for at henvise dig til yderligere afklaring og eventuel et fuldt behandlingsforløb hos Dansk Ludomani Behandling.

Dansk Ludomani Behandling er et samarbejde mellem LudomaniLinjen, Forsknings Klinikken for Ludomani og Mindwork Psykologisk Center. Dansk Ludomani Behandling tilbyder dokumenteret effektfuld behandling af ludomani efter kognitive principper. Det kan foregå både individuelt og i grupper.

Er du pårørende til en (potentiel) ludoman vil du også kunne modtage rådgivning og vejledning fra Dansk Ludomani Behandling, ligesom der er mulighed for parforløb, hvor både spiller og en nær pårørende deltager.

Med din tilladelse vil medarbejderen på LudomaniLinjen bede Dansk Ludomani Behandling kontakte dig inden for førstkommende arbejdsdag, så I sammen kan træffe aftale om det videre forløb.

Både behandlingsforløb, vejledning til pårørende og parforløb hos Dansk Ludomani Behandling er gratis.

Læs mere om LudomaniLinjen her.

Læs mere om ansvarligt spil, de potentielle skadevirkninger af spil og find adresser på offentlige støttede centre her.

Du kan teste dig selv for ludomani her.

Hvorvidt du er pårørende til en ludoman, kan du teste her.

Hvor sundt er dit spil? Tjek det her

ROFUS

Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) er et register over alle spillere i Danmark, der ønsker at udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille online spil i Danmark. Registret er placeret hos Spillemyndigheden, der har ansvaret for at føre registret.

Hvis du som spiller ønsker at lade dig registrere i registret, kan det gøres på denne adresse: https://rofusweb.spillemyndigheden.dk/

Filtreringsprogrammer

Hvis du ønsker at afskære din internetadgang til spillesteder henviser vi til http://internet-filter-review.toptenreviews.com/. På dette site kan der vælges mellem udbydere af software, der giver dig adgang til at konfigurere din computer til at forhindre adgang til spillesteder på internettet.

Vinderchancer

Vinderchancerne og tilbagebetalingsprocenterne for Vegas.dk spillene kan du se under ”Sådan spiller du”, der er placeret under hvert spil.

Markedsføring

Vi følger de generelle regler for god markedsføringsskik i henhold til markedsføringsloven samt ICC’s internationale kodeks for reklamepraksis. Derudover har vi klare retningslinjer for, hvorledes vi ønsker at markedsføre sine produkter, herunder i relation til børn og unge.

Spillemyndigheden

Spillemyndigheden fører tilsyn og kontrol med Danske Licens Spil, herunder sikkerheden omkring spillene, fordelingen af præmierne samt beregningen af spilafgiften.


Spil sundt