er forældet. Den har kendte sikkerhedshuller og kan måske ikke vise alle funktioner på dette og andre websteder.

Få svar på (næsten) alt

Ring til mig på 36 37 14 44 eller send en mail på kontakt@vegas.dk. Vi hjælper med både stort og småt i tidsrummet mellem 9:00 og 24:00 alle ugens dage.

FAQ

Skal jeg oprette en separat konto for at spille hos vegas.dk?

Ja det skal du. Vegas.dk er en selvstændig spilplatform, der ikke er underlagt Danske Spils netspilskonto. Du kan altså ikke spille på vegas.dk med midler fra din Danske Spil konto.

Kan jeg spille i danske kroner?

Ja – på vegas.dk spiller du kun i danske kroner.

Kan man spille for sjov?

Ja, du kan sagtens spille for sjov. Alle nye kunder modtager en mængde fiktive penge. Vær opmærksom på, at når du spiller for fiktive penge, så er gevinsterne også fiktive.

Hvor kan jeg se min overførsels-/spilhistorik?

Du finder en oversigt over dine overførsler under ”Profil”/”Spilkonto”/”Overførsler”. Spilhistorikken finder du under ”Profil”/”Spilkonto”/”Spilhistorik”.

Jeg kan ikke logge ind. Hvad gør jeg?

Prøv i første omgang at tjekke om du bruger de rigtige NEMID-oplysninger. Virker det stadig ikke, kan du klikke på linket til NEMID, nederst i login boksen. Du er også velkommen til at kontakte vores Kundecenter, som kan hjælpe dig på vej.

Hvad er en bonus?

På vegas.dk vil der være flere forskellige typer bonusser, herunder velkomstbonus.
Som ny kunde får du en velkomstbonusser, dette sker ved oprettelsen af en vegas.dk konto. Velkomstbonussen påføres automatisk kontoen.

Hvad er en bonuskode?

Ved enkelte bonusser kan det være påkrævet at du skal indtaste en bonuskode for at aktivere en bonuskode. Dette gøres i forbindelse med en indbetaling.

Kan jeg få en bonus hvis jeg har glemt at indtaste en bonuskode?

Det er ikke altid, du kan få en bonus, hvis du har glemt at indtaste bonuskoden ved en indbetaling/overførsel. Er du ikke begyndt at spille, kan du oftest få tildelt en velkomstbonus manuelt. Kontakt vores Kundecenter, som vil hjælpe dig.

Hvad er et gennemspilskrav?

Gennemspilskrav er de regler, du skal følge og opfylde i forbindelse med at få udbetalt en casino-bonus. Alle casino-bonusser har gennemspilskrav for at sikre en fair oplevelse for både kunder og for vegas.dk. En bonus kan ikke udbetales før meget specifikke krav er gennemført. Gennemspilskrav kaldes også ”wager-krav”. Under den enkelte bonuskampagne finder du de præcise regler for, hvad der kræves, før du kan få udbetalt din bonus.

Hvad betyder ”kvalificerende spil”?

Kvalificerende spil er de spil, som tæller i forbindelse med at spille en casino-bonus fri / opfylde gennemspilskravet. Der er spil, som vi desværre må udelade når det drejer sig om at spille en bonus fri. Det betyder, at du desværre ikke har adgang til at spille disse spil, mens du spiller en bonus fri. Vælger du f.eks. at modtage vores spilleautomat velkomstbonus kan du således ikke spille blackjack og roulette mens du er ved at spille din velkomstbonus fri. Det er derfor meget vigtigt, at du tager stilling til hvilken slags bonus der passer dig bedst. Se hvilke spil det drejer sig om i den eksakte bonus’ regler og vilkår. Kvalificerende spil kaldes også tilgængelige spil.

Kan jeg annullere en vegas-bonus?

Ja, du kan godt annullere en vegas-bonus, men vær opmærksom på, at bonusbeløbet og gevinster vundet i forbindelse med ”spil med bonus” fratrækkes din kontosaldo. Det er derfor kun dit oprindelige indskud – eller det resterende beløb heraf - du kan få udbetalt.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder fejl, software- eller systemproblemer?

Vegas-softwaren er gennemprøvet og testet, før vi sender den på markedet. Hvis du skulle finde fejl eller oplever software- og systemproblemer, bedes du kontakte vores Kundecenter. Hvis vi ikke kan løse problemet med det samme, vil vores team tjekke spilhistorikken og vende tilbage til dig. Hvis de konkluderer, at noget er galt, vil de bedømme problemets omfang, løse det og evt. give dig kompensation.

Jeg mistede forbindelsen midt i et spil. Hvad gør jeg?

I første omgang skal du logge ind på din konto igen. Det afbrudte spil vil blive vist som det var på det tidspunkt, hvor du mistede forbindelsen. Hvis du fortsat har problemer eller har på fornemmelsen, at noget er galt, er du velkommen til at kontakte vores Kundecenter.

Hvad sker der hvis jeg mister penge på grund af et afbrudt spil?

I første omgang skal du logge ind på din konto igen. Det afbrudte spil vil blive vist som det var på det tidspunkt, hvor du mistede forbindelsen. Hvis du mistede forbindelsen efter du indsendte oplysninger, vil skærmen se ud, som om du aldrig blev afbrudt. Hvis du ikke er tilfreds eller mener, at noget er forkert, er du velkommen til at kontakte vores Kundecenter. Vi vil derefter undersøge situationen, og hvis vi konkluderer, at du har mistet penge på grund af en fejl i vores system og ikke på grund af en generel afbrydelse af internettet, refunderer vi dit tab.

Er spillene retfærdige, tilfældige og testede?

Ja, alle Vegas-spil er retfærdige, tilfældige og testede. Hvert enkelt spil på Vegas.dk bliver testet, før det lanceres. Afhængig af spillet, anvendes mellem 1 og 10 mio. indsatser i testen. Hvis frekvensen af vinderkombinationerne og de generelle udbetalinger svarer til forventningerne, bliver spillet sendt til kvalitetskontrol, hvor spillet afprøves for at sikre, at det er klar til lancering. Vi opdaterer og tjekker også spillet løbende, når vores kunder har afprøvet spillet. Desuden er vi underlagt kontrol af Spillemyndigheden og eCogra.

Hvad er spilinstruktionerne og reglerne for hvert enkelt spil?

Se spilleregler for hvert enkelt spil under det enkelte spil på vores hjemmeside. På Vegas.dk har vi en liste over alle vores spil samt links til instruktioner og regler for hvert enkelt spil.

Er min konto sikker?

Ja, Vegas benytter sig af avanceret teknologi, som giver dig optimal sikkerhed. Hele systemet er beskyttet af avancerede firewalls, og vi samarbejder med de bedste sikkerhedsrådgivere i verden for konstant at opgradere systemerne, så de beskytter både dine og vores oplysninger.

Er det sikkert at sende mine personlige og finansielle oplysninger til vegas.dk via internettet?

Ja, Vegas benytter sig af 128-bit kryptering for at sikre et højt fortrolighedsniveau af dine data og for at undgå misbrug af dine oplysninger, når de bliver overført.

Er mine oplysninger fortrolige på Vegas.dk?

Vegas respekterer dit privatliv, og vi er forpligtet til at holde dine oplysninger mellem dig og os. Vi bestræber os på at bibeholde et højt sikkerheds- og fortrolighedsniveau, og derfor deler vi ikke dine oplysninger med tredjemand, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en transaktion.

Hvad er vilkår og betingelser for min Vegas-konto?

Når du åbner en Vegas-konto, accepterer du vilkår og betingelser for brug af Vegas.dk Casino. Du bekræfter dit samtykke af vores vilkår og betingelser hver gang du logger ind. Hvis du ikke accepterer disse, eller eventuelle ændringer eller tilføjelser heraf, vil du ikke kunne åbne en konto eller logge ind.

Hjælp via fjernsupport

Nærværende vilkår gælder for de kunder, der ønsker at modtage fjernsupport fra Vegas.dk kundecenter. Fjernsupporten foregår ved hjælp af programmet TeamViewer, som giver mulighed for fjernsupport mellem kunden og Vegas.dk kundecenter. Klik her for mere information om TeamViewer.

Ved accept af nærværende vilkår, accepterer du, at en medarbejder fra Vegas.dk kundecenter, ved hjælp af TeamViewer, opretter forbindelse til din computer, og at medarbejderen midlertidigt får kontrol over din computer og/eller kan følge din skærm under fjernsupporten. Det bemærkes, at du til enhver til kan afbryde fjernsupporten.

Vi anbefaler, at du alene har de for fjernsupporten relevante programmer åbne, når fjernsupporten begyndes.

Det er dit eget ansvar at foretage sikkerhedskopiering af f.eks. software, data og filer, som måtte ligge på din computer.

Du accepterer, at Vegas.dk, herunder dets medarbejdere, ikke under nogen omstændigheder kan gøres ansvarlig for nogen form for skade eller tab, som måtte opstå som følge af fjernsupporten, herunder, men ikke begrænset til, datatab, skader på software samt følgeskader og indirekte skader, herunder, men ikke begrænset til, driftsforstyrrelser, tabt arbejdsfortjeneste og tabt omsætning.

Ved at klikke på nedenstående bekræfter du, at have læst og accepteret nærværende vilkår for fjernsupporten, som herefter begyndes.

Begynd fjernsupport

Begynd fjernsupport til MAC


Hvordan klager jeg?

Sådan klager du

En klage over spil købt på Vegas.dk kan indsendes til kontakt@vegas.dk.

Din klage skal indeholde dine kontaktoplysninger, herunder navn og adresse. Derudover skal vi bede dig angive en begrundelse for din klage. Såfremt disse krav ikke er opfyldte, kan din klage blive afvist.

Vi behandler din klage hurtigst muligt. Hvis klagen ikke er afgjort inden 14 dage, vil vi informere dig om, hvornår du kan forvente en afgørelse i sagen.


Andre klagemuligheder

En klage over spil købt på Vegas.dk kan altid indgives til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

eller via
www.forbrug.dk.

En klage kan også indgives til EU-Kommissionens online klageportal via http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage skal du angive vores e-mailadresse kontakt@vegas.dk.

Domstolene
Derudover har du altid mulighed for at indbringe en tvist mellem dig og Danske Licens Spil for domstolene. På dette område gælder de almindelige regler om domstolsprøvelse. For ydeligere information om førelse af sager ved domstolene henvises til www.domstol.dk.